Vestervig bys historie

Navnet Vestervig er jo kendt viden om på grund af Nordens største landsbykirke. Den er der skrevet meget om, og der henvises til diverse links.


I denne beskrivelse vil vi koncentrere os om byen Vestervig. Det begyndte faktisk med Thinghuset, som blev indviet på Frederik den Sjettes fødselsdag 28. januar 1833. Begivenheden blev fejret med festmiddag i retssalen hvor bl.a. provst, herredsfoged og amtmand deltog. Kroen på den modsatte side af vejen eksisterede på dette tidspunkt ikke. Den blev først opført 13 år senere.

Thinghuset blev den først kendte ikke-landbrugsbygning i det område som efterhånden blev til Vestervig by, og ligesom andre byer senere i 1800 tallet voksede op om en jernbanestation, voksede Vestervig op omkring Thinghuset. I forvejen var der herredsfogedkontor, så byen var den første lokalitet i området, der også tiltrak sagførere. Efter at der i 1850 var oprettet såvel distriktslægeembede som apotek i Vestervig besluttede amtsrådet, at der skulle oprettes et sygehus i nærheden af Agger Kanal. Begrundelsen var den, at man frygtede en eventuel kolera-epidemi blandt de mange fremmede søfolks omgang med lokalbefolkningen kunne videbringe allehånde smitsomme sygdomme. Kanalen var et tidligere løb mellem Limfjorden og Vesterhavet 3 km nord for Thyborøn Kanal. Den blev dannet den 3. februar 1825, da en stormflod gennembrød Agger Tange. Strømmen udvidede de følgende år løbet kraftigt, så det i 1849 var ca. 440 m bredt. I 1834 passerede de første skibe kanalen, og antallet af gennemsejlinger steg kraftigt i årtierne herefter og kulminerede i 1855 med 1805 skibe. Denne adgang til Vesterhavet betød en markant opblomstring af handlen i den vestlige del af Limfjorden og en kraftig vækst for byerne og ladepladserne (Krik) i området. Imidlertid sandede løbet efterhånden til – med forøget styrke efter en stormflod i 1862. Da dannedes Thyborøn Kanal og blev således den fremtidige forbindelse mellem hav og fjord. Sejladsen ophørte i midten af 1860`erne. I 1875 var Agger Kanal helt lukket, men svage spor efter kanalen findes i strandengene på østsiden af Agger Tange.

Kanalen var altså den egentlige årsag til, at Vestervig fik amtets første sygehus, men som Thinghuset havde den også en stor andel i byens grundlæggelse og opblomstring sidst i 1800 tallet. Byen ”ved den vestlige vig” havde jo Krik som sparringspartner. Her var der i disse år etableret en anløbsbro, hvor der i en årrække blev losset tonsvis af kul, koks, træ og foderstoffer til det anselige firma I.P.Bach & Jepsen i Vestervig. De søfarts trafikale muligheder, Thinghuset, Dommerkontoret og den deraf tilknyttede embedsmandsstand er altså forklaringen på, at netop Vestervig var den første by i det sydlige Thy. Indtil næringsloven blev indført i 1857, havde købstæderne jo monopol på al detailhandel, og det betød at der i landdistrikterne ikke var egentlige byer, der var kun landbrugsmæssig bebyggelse.

I 1882 blev Thy-banen indviet, og så fik skibsfarten og Vestervig for alvor konkurrence. Hurup var på det tidspunkt kun ”en klat huse”, men på grund af jernbanen var det den, der fremover tog teten. I mange år var Vestervig stadig en by i god udvikling med mange forretninger og håndværkere, men det må erkendes, at de senere års udbredte bilisme, centraliseringer og koncentrationer af erhvervslivet har haft sin pris. Fra nyere tid kan nævnes to succeshistorier: Etableringen af Sydthy Musikskole 1975 og Vestervig Kirkemusikskole 1983.

Særligt interesserede henvises til en nøjere beskrivelse af byens historie i bogen: Vestervig –historier fra byen. Udgivet 2003 og genoptrykt i lettere revideret udgave 2006. Bogen kan købes hos Preben Visbt tlf: 97941266. Bogen koster NU KUN: 150,-