Af Anne-Mette Bache Jensen Boligsiden A/S 23/03 - 2014
Vestervig blev Årets Landsby i 2013
Landsbyen Vestervig i Thisted Kommune løb med prisen som Årets Landsby i 2013. Vestervig har trodset forfald og mismod og er blevet et forgangsbillede for andre småsamfund. Boligsiden.dk stiller skarp på den nordjyske landsby.
Når skolen lukker, husene står tomme, og den sidste butik drejer nøglen om, ved man godt, hvad klokken har slået ude i de små landsbysamfund. Mange giver op og flytter til større byer med supermarkeder, åbne skoler og sportsfaciliteter, men i nogle landsbyer trækker man i arbejdstøjet og gør klar til kamp.
Vestervig blev i 2013 kåret til Årets Landsby. Med bare 760 indbyggere har det krævet en stor indsats at få vendt skuden fra landsby i forfald til sprudlende lokalsamfund.
”Vestervig er en by i total forvandling. For få år siden var byen præget af forfald og tristhed og var i en negativ spiral. I dag sprudler byen af nye projekter, huse er revet ned og optimismen blomstrer”, skriver Vestervig selv på sit pæne website http://www.vestervig-by.dk der oser af overskud og lokalt engagement.
”Mange landsbyer og småt befolkede kommuner ved, hvor svært det er at sejre, hvis det først er begyndt at gå ned ad bakke. Det er en fornøjelse at se, at landsbyer som Vestervig kan vende udviklingen og få stampet et levende lokalmiljø ud af næsten ingenting”, siger kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, Birgit Daetz.
Se, der kommer jeg fra!
I et åbent brev fra Anne Mette Schjødt-Pedersen til borgerne i Vestervig, står der:
“Åh, man bliver SÅ glad af at se byen, som den er nu. Jeg er opvokset i Vestervig og det er jo stadig "min" by - og Thy mit hjemsted. Jeg har bladret i hjemmesiden og er bare blevet mere og mere stolt over at kunne sige: "Se, der kommer jeg fra". Mine forældre har stadig sommerhus i Skyum og derfor kommer vi alle jævnligt til Thy. For et par år siden besluttede jeg, at jeg altså ikke kunne holde ud at handle eller køre gennem byen mere, for jeg blev så ked af det. Det gør jeg ikke mere!”
Stærk Håndværker- og Borgerforening
Vestervigs stærke Håndværker- og Borgerforening rummer noget af svaret på, hvordan den lille by kunne trække sig selv op ved håret. Håndværker- og Borgerforeningen har været omdrejningspunkt for byens udvikling, og seje ildsjæle har fået visionerne gjort til virkelighed.
Også Vestervig Byfornyelse, der blev stiftet i 2006, har gjort en forskel; med hårdt arbejde og vilje er der blevet samlet penge ind, opkøbt faldefærdige huse, der er revet ned og erstattet af pæne plæner, havemure og p-pladser.
Hvor godtfolk er
Den opblomstrende aktivitet i Vestervig har resulteret i et styrket lokalt erhvervsliv, nye arbejdspladser og nye tilflyttere. På http://www.vestervig-by.dk kan interesserede tilflyttere læse om det lokale aktivitetscenter, børnehus, skole, foreninger og virksomheder, og turister, der ikke bare vil nyde godt at Vesterhavets bølger, kan læse om seværdige bygninger som fx den fine klostermølle, og man kan planlægge sine ture ad de markerede vandreruter i og omkring Vestervig i Klosterparken.
Anne Mette Schjødt-Pedersen
25/9 2012
Kære Vestervigere,
Åh, man bliver SÅ glad af at se byen, som den er nu.
Jeg er opvokset i Vestervig og det er jo stadig "min" by - og Thy mit hjemsted.
Jeg har bladret i hjemmesiden og er bare blevet mere og mere stolt over at kunne sige:
"Se, der kommer jeg fra".
Mine forældre har stadig sommerhus i Skyum og derfor kommer vi alle jævnligt til Thy.
For et par år siden besluttede jeg, at jeg altså ikke kunne holde ud at handle eller køre gennem byen mere, for jeg blev så ked af det...
Det gør jeg ikke mere!
Dengang byen stadig var "halvgående" kunne jeg jo smile ad minder som f.eks. at se Karl Ejner i døren til cykelforretningen, der også solgte HI-FI (udtalt som det staves!). Jeg kan også se ham sidde spinkel og rundrygget og optage Gudstjenesterne på sin spolebåndoptager og med høretelefoner på.
Købmandsforretningen midt i byen, der duftede så godt og med de lune folk, Knud Nielsen og Grethe bag disken.
Murermesteren, hvis søn, jeg gik i klasse med. Posthuset med Postmesterboligen, hvor Steen, byens chamør boede. Og tandlægens forældre og bror lige overfor skolen...
Og så ungdomsklubben... men hvor lå den egentlig????
Rigtig, RIGTIG mange tak for, at I har reddet min by.
Kan jeg blive medlem - som ikke-medarbejdende udflyttet Vesterviger?
Hvis I laver sådan et medlemsskab, tror jeg mange af tidligere beboere med glæde vil støtte op om jer!
Prøv bare at spørge alle dem, der kommer til Den store Klassefest engang..
Varme hilsner
Anne Mette Schjødt-Pedersen
Vestre Ringgade 54, 2.th
8000 Århus C
___________________________________________________________
29/9 2012
Ja, man har mange minder derfra...
Den dejlige boghandel. Min absolutte yndlingsbutik, hvor man kunne ose i timevis mellem bøger, konfirmationstelegrammer og nips. Og dem, der havde den, var simpelthen nogle både rare og milde og kultiverede mennesker. Pyh, en skam, at jeg ikke kan huske navnene på dem!
Konfirmationer og andre større begivenheder i folks liv - så lå indsamlingslisterne rundt i de revante forretninger, hvor man kunne skrive sig på og dermed give en god gave, fordi man var mange om det.
1. søndag i Advent, hvor hele byen gik tur efter mørkets frembrud og NØD juleudstillingens mange lys og nisser, der bevægede sig. Fordi det var først den dag, at der kom julepynt i byen! DET kunne de godt tage at efterligne i dag, hvor man i hvert tilfæde her i "stor"byen næsten har kvalme af jul, inden man når frem til den..
Dommerfuldmægtigen, som jeg passede børn hos og som sagde, når hans kone var ængstelig for, at børnene skulle komme noget til i trafikken :"Pyt, vi har da tre.." Det var også ham, der lærte mig at læse Dorothy Sayers Peter Wimsey bøger, fordi han syntes, at de var mere intelligente end Agatha Christie. Jeg har stadig min samling af begge de damers samlede værker..
De pæne sanglege på Højene, ledet af spejderne og IM. Absolut uskyldigt og overvåget - og alligevel var det jo et af de steder, hvor drenge og piger kunne kigge lidt ekstra på hinanden..
Skolen - den normalt ret strenge Lærer Grønbjerg, der alligevel kæmpede for at få mig til at forstå rentes-regning. Igen og igen. OG igen - men det lykkedes aldrig. Jeg forstår det faktisk stadigvæk ikke...
Den tykke Lærer Hansen ??, der gav mig lov til at hjælpe til i Skolebiblioteket - en dejlig fritidstjans for en bogorm!
Hr. og fru Krohn kunne jeg nok også fortælle om..
Og ham den høje hippieagtige lærer fra Frederiks, der gik med bare tæer i sandaler og som absolut ikke passede ind i byen. Men vi kunne rigtig godt lide ham!.
Og så var der dengang lærer Bodil Olsen (en lillebitte kvinde) fortalte os om Første Maj - på den første Maj 1969 og min klasse arrangerede spontant en 1. maj demonstration, hvor vi fik alle i hele skolen med (det var godt vejr!) og marcherede gennem byen om til Doktor Pedersens, fordi hans kone, Lily var formand for skolebestyrelsen - eller hvad sådan nogen nu hed dengang. Der stod vi så i samlet flok og råbte, "Vi vil ha´fri, Vi vil ha´ fri".
Jeg fik balladen bagefter, selvom vi havde aftalt at stå solidarisk sammen, men det var nok godt nok, for den lidt snobbede inspektør slog ikke så særlig hårdt ned på Præstens datter, som han sikkert ville have gjort på f.eks. Anders, der var husmandssøn...!
Ak ja! Vi kom fra København til Vestervig en meget mørk Oktober nat i 1966.
Jeg var 12 år og og jeg elskede Thy fra dag 1 - den friske vind, det at man kan se hele Himmelens halvkugle og byens ynde og overskuelighed. Og det gør jeg så - igen.
Nåja - og så glemte jeg jo Mælkebutikken, der havde sådan en regnvejrs-rude (som vist hed oste rude). Gad vide hvorfor egentlig ?? Så vidt jeg husker var det også slik-butik - men det må du checke! Og Den glade Mælkemand, som lod os unger køre med på turene rundt i byen.
Og ham læreren, der boede i sin lyseblå Folkevogn. Og han stank! - Han holdt heller ikke længe og jeg husker, at vi var rigtig modbydelige mod ham.
Og at vi ret tit fandt en fisk eller flere i vores bryggers - uden at vi nogen sinde fik at vide, hvem der var kommet med dem. Lækre var de! Fiskerbørnene var jo ret trætte af fisk og af at skulle spare på kartoflerne.
Det er utroligt, at sprog og så meget andet kunne være så forskelligt fra hhv. Vestervig og Agger - bare 5 kilometer - MEN der var jo meget store forskelle mellem de store og små bønder- og husmandsgårde i og omkring Vestervig - og så det barske liv-og-død liv i Agger på og ved havet..
Nå nu SKAL jeg altså videre. Men som den ene erindring dog får mange andre frem..
venligst
anne mette
